menneskehjertelig forstand på Vort

Vi lærer dansk i skolen. I den forstand er dansk skriftlig dansk og dansk udtale. Det lærer vi, fordi vi ellers ville tale dialekt og videre i den forbindelse, ellers ikke ville kunne forstå en skid af SKRIFTEN; samt lov og ret. Og videre ellers ikke vill kunne forstå SKRIFTENs vanrøgt af vort kød, vort oprindelige hjertegode, vikongstro menneske, altså den danske slægt, vort samfund med sin historie. Når mennesker i et samfund vokser op uden af lære livet hos sig at kende, bliver kendskab og videre dermed domsmagt, dømmekraften forrykt. Livet hos sig er den personlige krop, født af forældre, der også er givet en personlig krop; og det er naturligvis menneskeslægten med alle sine anlæg og overlevelsesdrifter. Dertil kommer, nej dertil hører også samfundskulturhistoriens arv. Og det er jo altså ikke lige meget, om vi kalder den samfundskulturhistorie, jeg er vokset op i, og som mine slægtninge er vokset op i, ved sit rette navn. Vel! - Dansk er ved sin hele betegnelse, hvad der er pågået det danske samfunds kød gennem tiderne, altså DANMARK. Og forstandig dansk, som også hjertelig dømmekraft, er at vide dét.